mandag den 24. juni 2013

Ulykkerne kommer dumpende

Jeg lavede jo ulykker med dankortet for efterhånden 2 uger siden og nu begynder mine køb så småt at dumpe ind af døren.

Indtil videre er dette landet her på matriklen (hurra for flex-levering):


Alt naturligvis til Tøsebarnet.

Rød Bluse + Røde Bukser fra Name It - klikket hjem med minus 50% og blomstrede bukser og peach-farvet bluse fra PompDeLux - klikket hjem med minus 40%.

Og i løbet af denne uge så bliver der forhåbentlig også leveret den store pakke fra H&M - som indeholder lidt til moar... (Shhhyyy ikke sig noget til min mand vel? ;-))

Og så var der lige det der indlæg om Tøsebarnets nye seng jeg har lovet, men jeg orker ikke mere i dag. Der var nogen der mente at vi skulle op kl. 03.53, hvilket er liiige tidligt nok for smag, men efter lidt overtalelse sov hun dog videre i smørhullet og det samme gjorde faderen. Moderen??? Ja hun sov hvertfald ikke!!!

søndag den 23. juni 2013

Drømmer om...

En times fred og ro.

Bare 1 time uden krav, spørgsmål, ting jeg skal tage stilling til og gøre fordi ellers så kan vedkommende ikke komme videre med det de ellers var i gang med.

Og nej toiletbesøg og bad tæller ikke.

Er det for meget at forlange???

lørdag den 22. juni 2013

Lørdag formiddag

Tøsebarnet mente at vi skulle op allerede kl. 6.30. Så selvom vi har været tidligt oppe så har det været lørdag morgen og tidlig formiddag i langsomt tempo.

Jeg er stadig mærket af blærebetændelsen og manden min er forbavsende frisk men dog lidt langsom i optrækket.

Nu har vi sendt ham i bad og er kørt på biblioteket.

Tøsebarnet har kastet sig over legetøjet og jeg har kastet mig over en stol og udsigten...

Om lidt skal vi hjem efter farmand og så en tur til Odense og bytte sengehesten til den junior seng jeg købte i går (mere om den senere).

I eftermiddag og aften står den på 4 års fødselsdag.

I morgen er det heldigvis søndag og vi har ingen planer...

fredag den 21. juni 2013

Det er fredag aften

klokken er lidt i 22 og min røv er for lidt siden landet i sofaen for første gang i dag...

Manden min er til sommerfest med arbejdet, tøsebarnet sover og det gør jeg nok også snart...

Det har været en hektisk dag med arbejde, besøg hos min syge mormor, indkøb af ny seng til Tøsebarnet (og dermed startskuddet til indretning af nyt værelse til hende), indkøb af fødselsdagsgaver og til slut sluttede vi af med aftensmad hos mine forældre og et besøg hos lægevagten og vagtapoteket (undertegnede er ramt af blærebetændelse igen-igen-igen).

Vi kom hjem omkring kl. 20.45 og da Tøsebarnet gik omkuld så skiftede jeg til yndligs-slap-af-bukserne, smækkede en bolledej sammen til hævning natten over i køleskabet og pakkede gaver ind. Jeg har også dimset lidt blog.

Nu er jeg træt, mit hjem ligner noget der er løgn og lige nu er jeg ret ligeglad med det. Det bliver en tidlig en i dag...

Satser på at yndlingsbroderen bringer min mand sikkert hjem engang klokken lidt for sent eller alt for tidligt.

I morgen står den på 4 års fødselsdag hos niecen.. Hep Hep - godt jeg ikke har været på druk i aften/nat.

Sov godt.

torsdag den 20. juni 2013

Den største Kælling

Tøsebarnet har verdens bedste dagplejemor, så er det sagt!
Og jeg er normalt ret stort fortaler for dagplejen med den tætte kontakt til en primær person i et privat hjem og med kun 3-4 andre børn.

Men det sker jo ind i mellem at DP mor bliver syg. Så bliver man ringet op kl. 06.00 eller lidt derefter med besked fra kontoret om hvor man så skal aflevere sit barn og ikke mindst hvem man skal overlade barnet til den dag og måske de kommende dage derefter. Så langt så godt. Og nu er det så jeg spørger: Hvor stor en kælling skal man være for at undgå at ens barn bliver kastebold mellem forskellige gæsteplejere?

For 2 år siden da Tøsebarnet startede i DP, var vores daværende DP mor (også verdens bedste) 60+. Og 6 måneder senere var der massefyring hvor kommunen pænt spurgte vores DP mor om efterløn ikke var noget for hende (læs: gå på efterløn eller vi tvinger dig til det!) Så derfor måtte Tøsebarnet skifte DP mor sidste sommer. Og så startede rokeringsrunden ellers.

Vi startede ud med at skulle til 3! forskellige gæsteplejere på 2 uger, da vores nye faste DP havde ferie. Nu er vores DP mor ikke så forfærdelig meget syg, så det er ikke så tit vi bliver ringet op fra kontoret.
Men en morgen blev jeg på 10 minutter ringet op 3 gange hver gang med et nyt afleveringssted. Og med lidt snilde og smilen i telefonen lykkedes det mig som regel at komme til en af de DP'ere vi kendte enten fra vores gamle DP gruppe eller den nuværende.

Desværre blev vores DP mor langtidssygemeldt med en diskusprolaps her i foråret, det skete mens vi var på ferie, så jeg blev ringet op dagen efter vi kom hjem fra ferie og dagen før Tøsebarnet skulle starte i DP igen med den besked. På 2 timer blev jeg ringet op 5! gange hver gang med et nyt sted hun skulle afleveres. Indtil jeg lidt bestemt bad dem om lige at tage sig sammen. Tøsebarnet endte ved en super sød DP fra samme gruppe, hvor hun i de første par uger var meget skeptisk ved det hele så lykkedes det dog at få hende til at falde til.

Vores DP mor har været i sygemeldt i små to måneder og i de to måneder har DP kontoret i flere omgange forsøgt at flytte Tøsebarnet fordi det var for dyrt at have hende gående som 5. barn i stedet for som en af 4 ved fast tilknyttet gæste DP, som Tøsebarnet i øvrigt hverken kender eller har mødt. De første par gange lykkedes det vores skønne gæste DP og mig at afværge nogenlunde med begrundelsen om at nu var hun lige faldet til.

Men en dag så ringede DP pædagogen til vores gæste DP og så hjalp diverse begrundelser ikke. Tøsebarnet skulle flyttes fra først kommende mandag til af de faste gæste DP'ere for det her var for dyrt og at i øvrigt regnede de med at vores normale DP ville være klar igen 14 dage senere!

Så var det jeg blev sur, eller jeg blev snarere rasende og leverede en svada uden lige afsted mod vores ellers søde gæste dp. Jeg havde ugen forinden snakket med forældre til de andre børn i Tøsebarnets Gæste DP, som havde hver deres rædselsberetning om deres barn havde været kastebold hos ikke mindre end hhv. 5 og 6 forskellige DP'ere! Vores gæste DP bakkede mig i øvrigt op.

Jeg blev faktisk så tosset at jeg om morgen efter ringede til DP kontoret og spurgte efter koordinatoren på det her emne. Hun havde fri om fredagen, og hende jeg snakkede med vidste ikke noget om noget som helst. Men jeg kunne ringe igen mandag fra 7.30 så ville hun være. Samme mandag som vi skulle aflevere Tøsebarnet hos den faste gæste DP.

Mandag morgen kl. 06.05 ringer min telefon med besked om at den faste gæste DP er syg, men at vi kunne aflevere Tøsebarnet hos vores søde gæste DP i de næste 14 dage, samtidig siger hun at det er muligt der bliver ændret på det. To timer senere ringede DP Pædagogen, som udemærket kender mit barn og ved hvor følsom hun er, til mig med besked om hun skulle flyttes til den faste gæste DP senest onsdag og at den faste gæste DP havde fri mandag-onsdag i ugen efter så der skulle hun tilbage vores søde gæste DP for at komme tilbage til den faste torsdag-fredag. Så var det jeg stod af, fandt kællingegenet frem og talte med MEGET store og grimme bogstaver til den stakkels DP Pædagog (som jo btw bare udførte sit job). Enden på det hele blev at Tøsebarnet skulle blive ved vores søde gæste DP indtil hende egen var klar igen.

Det skete i denne uge og Tøsebarnet glædede sig at komme over at lege med drengebanden igen og til at se sin DP Mor. Da jeg afleverer Tøsebarnet tirsdag morgen er det til beskeden om at de to jævnaldrene legekammerater er blevet trukket ud af den kommunale dagpleje og er startet i hhv. vuggestue og privat DP da de som tidligere nævnt har været kastebolde uden lige. Begge børn har i øvrigt mellem 6-12 måneder tilbage i DP inden de starter i Børnehave hvor tøsebarnet jo starter pr. 1/8.

Jeg har fuld forståelse for at vores kommune skal spare og da børnetallet i kommunen er faldende, så er det naturligt at man fyrer. Men man har siden 31/12-2011 fyret 61! dagplejere i kommunen og i dag så handler hele dagpleje systemet om penge og hvordan man kan mindske omkostningerne. Fair nok at kommunen tager den slags alvorligt, det gør de private virksomheder jo også. Men det er også muligt at spare samtidig med at der bliver taget hensyn til det enkelte barn og lyttet lidt mere til dagplejemødrene som jo står med børnene og problemerne til daglig.

Jeg vil sige at den besked jeg blev mødt med tirsdag morgen ganske godt viser hvordan det egentlig står til hensynet til børnene. At to børn som knuselsker deres normale DP mor ender efter 2 måneders sygemelding med at blive skrupforvirrede og kede af at skulle afleveres. Jeg forstår til fulde at deres forældre har taget beslutningen om at trække deres børn ud af den kommunale dagpleje efter den omgang "Kom-lad-os-hvor-mange-gange-vi-kan-flytte-på-et-barn" fra kommunens side.

Og nu ved jeg så at ingen af de mødre er nogen særlige store kællinger, som undertegnede er (så kan det gen da bruges til noget:-)) og fordi de ikke er det, så er deres børn blevet kommunens kaste bolde!

Jeg spørger igen "Hvor stor en kælling skal man være for at ens barn ikke bliver kastebold som følge af kommunens spareplan på daginstitutionsområdet?"










tirsdag den 18. juni 2013

søndag den 16. juni 2013

Røvsiden ved den dovne søndag...

Er at det indtil videre har taget 45 min at få tøsebarnet til at sove...

Og nej hun sover stadig ikke!

Doven Søndag

Her holder vi doven søndag... Eller tøsebarnet og undertegnede holder doven søndag... Manden min... Øhhhh jaaa jeg tror nok han arbejder udendørs med nogle store sten!!!

Men efter en doven søndag formiddag sammen med en anden veninde og hendes datter, der var lige så dovne, så fortsætter vi den dovne søndag med en middagslur for den ene og popcorn, cola og en tøseserie på DVD'en for den anden...

Jeg har en lumsk anelse om at hverken oprydning og det tomme køleskab på ingen måde løber sin vej på magisk vis.. Så jeg kan vidst godt tillade mig at dovne den lidt mere...

fredag den 14. juni 2013

Kvinder med børn

burde ikke have lov til at gå med dankort!!!

Jeg røg i udsalgsfælden i går aftes hos både Name It, H&M og PompDeLux!!!

Og skal da også lige lure udsalg i Storcenteret senere i weekenden

onsdag den 12. juni 2013

Nu gider jeg ikke...

være slået hjem mere...

Jeg har været ked af det, vred, jeg har grædt ud ved min mands skylder og jeg har råbt og skreget...

Nu gider jeg ikke mere... De må sq tage mig som jeg har været tidligere, som jeg bliver i fremtiden og ikke mindst som jeg er lige her og nu...

Men for fanden hvor er det svært ikke bare at råbe RØØØV og skride!!!