Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag

tirsdag den 9. april 2013

Hvem...

Har udøvet vold med et boldtræ mod mine rygstykker og ballemuskler???

Nøøøøj, de gør nuller naller - men på den gode måde:-)

mandag den 8. april 2013

Motion og mere af det tak...

Jeg har altid været utrolig aktiv hvad angår motion. Først som konkurrencesvømmer, siden på fodboldbanen, i motionscenteret, på mine inliners og her efter Tøsebarnet er kommet til verden, blev det så tid til zumba.

Som jeg har nævnt tidligere så har jeg altså ikke dyrket nogen former for motion siden november sidste år hvor jeg faldt til zumba.

Eller jo - jeg har forsøgt, men hver gang er jeg ligesom blevet slået tilbage til start, enten fordi løberytmen ikke indfandt sig eller simpelthen fordi jeg gik psykisk og fysisk død i flere dage efter.

Nu startede jeg forsigtigt ud i påsken med et par løbeture ligesom jeg fik støvet inlinerne af og rullet de første km. Og i weekenden bestemte jeg mig så for, sammen med min svigerinde, at tage afsted til zumba igen.

Og nu her efter en times sveddryppende sjov motion, så har jeg verden mest fantastiske følelse i kroppen, følelsen af at være født på ny og har fået en energi-kick som jeg ikke har følt længe.

At samtlige af kroppens muskler så vil føles som om nogen har hamret til dem med boldtræ i morgen, er så en anden sag. Men jeg glæder mig faktisk allerede til på mandag.


torsdag den 28. marts 2013

En lille sejr

Jeg løb de 2,2km på 15:43... Mit mål var at komme under de 16:00.

Det er en lille sejr og det er dem jeg lever højt på lige nu.

fredag den 22. marts 2013

Endnu en første..

Det der motion... Normalt er jeg relativt aktiv... Jeg har dyrket zumba og løbet to-tre gange om ugen siden foråret 2011. Men siden november sidste år har jeg ikke dyrket nogen former for motion - overhovedet!!! (Eller jo, men sex er vel ikke rigtig motion;-)) pga svimmelhedsanfald og derefter kom alle mine bækkenproblemer så... Og hold da helt op hvor svinder muskler hurtigt ind og konditionen bliver rigtig hurtig rigtig dårlig...

Her til aften bestemte jeg mig så for at nu skulle det være, så jeg snørede løbeskoene og snuppede den korte tur på 2,2 km... Benene føltes gode, vejrtrækningen gik ok og tiden sagde 16:20, hvilket er helt fint for mig... Jeg skal jo lige ind i kampen igen ikk??

Her efter et varmt bad, er jeg helt hooked på en tur mere i løbet af weekenden...

I morgen er jeg dog helt sikker op at jeg bittert fortryder og at samtlige muskler i benene føles 10cm for korte - MINDST!!!