Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

mandag den 24. juni 2013

Ulykkerne kommer dumpende

Jeg lavede jo ulykker med dankortet for efterhånden 2 uger siden og nu begynder mine køb så småt at dumpe ind af døren.

Indtil videre er dette landet her på matriklen (hurra for flex-levering):


Alt naturligvis til Tøsebarnet.

Rød Bluse + Røde Bukser fra Name It - klikket hjem med minus 50% og blomstrede bukser og peach-farvet bluse fra PompDeLux - klikket hjem med minus 40%.

Og i løbet af denne uge så bliver der forhåbentlig også leveret den store pakke fra H&M - som indeholder lidt til moar... (Shhhyyy ikke sig noget til min mand vel? ;-))

Og så var der lige det der indlæg om Tøsebarnets nye seng jeg har lovet, men jeg orker ikke mere i dag. Der var nogen der mente at vi skulle op kl. 03.53, hvilket er liiige tidligt nok for smag, men efter lidt overtalelse sov hun dog videre i smørhullet og det samme gjorde faderen. Moderen??? Ja hun sov hvertfald ikke!!!

fredag den 21. juni 2013

Det er fredag aften

klokken er lidt i 22 og min røv er for lidt siden landet i sofaen for første gang i dag...

Manden min er til sommerfest med arbejdet, tøsebarnet sover og det gør jeg nok også snart...

Det har været en hektisk dag med arbejde, besøg hos min syge mormor, indkøb af ny seng til Tøsebarnet (og dermed startskuddet til indretning af nyt værelse til hende), indkøb af fødselsdagsgaver og til slut sluttede vi af med aftensmad hos mine forældre og et besøg hos lægevagten og vagtapoteket (undertegnede er ramt af blærebetændelse igen-igen-igen).

Vi kom hjem omkring kl. 20.45 og da Tøsebarnet gik omkuld så skiftede jeg til yndligs-slap-af-bukserne, smækkede en bolledej sammen til hævning natten over i køleskabet og pakkede gaver ind. Jeg har også dimset lidt blog.

Nu er jeg træt, mit hjem ligner noget der er løgn og lige nu er jeg ret ligeglad med det. Det bliver en tidlig en i dag...

Satser på at yndlingsbroderen bringer min mand sikkert hjem engang klokken lidt for sent eller alt for tidligt.

I morgen står den på 4 års fødselsdag hos niecen.. Hep Hep - godt jeg ikke har været på druk i aften/nat.

Sov godt.

søndag den 16. juni 2013

Doven Søndag

Her holder vi doven søndag... Eller tøsebarnet og undertegnede holder doven søndag... Manden min... Øhhhh jaaa jeg tror nok han arbejder udendørs med nogle store sten!!!

Men efter en doven søndag formiddag sammen med en anden veninde og hendes datter, der var lige så dovne, så fortsætter vi den dovne søndag med en middagslur for den ene og popcorn, cola og en tøseserie på DVD'en for den anden...

Jeg har en lumsk anelse om at hverken oprydning og det tomme køleskab på ingen måde løber sin vej på magisk vis.. Så jeg kan vidst godt tillade mig at dovne den lidt mere...

lørdag den 8. juni 2013

Morgen mennesker

Når nogen her i huset har bestemt sig for at være morgen menneske så får man virkelig noget ud af dagen... Her kl. 6.40 har vi allerede nået at:

- sætte vasketøj over
- putte vasketøjet i tumbleren
- sætte næste vask over
- se to afsnit af Bamses billedebog
- være i gang med afsnit nummer tre
- sætte bolledej til hævning
- tømme opvaskemaskinen
- gøre køkken rent

Hvis ikke det var fordi dagen står på Rock Under Broen så burde man jo sådan set kunne nå at gøre hele huset hovedrent!

P.S normalt er jeg også morgen menneske meeeen kl. 5.30 er sq lige tidligt nok...

torsdag den 6. juni 2013

Hej Blog

Er du her også??? Det var da hyggeligt...

Jo jeg har skisme glemt bloggen lidt i de her dage... Ikke fordi jeg har lavet ingenting, snarere tværtimod - hverdagen har såmænd indfundet sig igen med job, madpakker, vasketøj, aflevering og hentning af Tøsebarnet osv. det levner ikke altid lige meget tid til bloggen.

Nå men ugen i korte træk:
- Jeg havde fødselsdag i mandags (ihhh noget fint vejr jeg havde sørget for)
- Har brugt 2x252 kr og haft to besøg ved kiropraktor Mads
- hoppet på trampolin nok 100 gange med Tøsebarnet
- Spist lækker grill mad og drukket god rødvin
- Været på hyggeligt cafe besøg med søde Lea
-  arbejdet hjemmefra
- været på arbejde
- vasket aaaaalt for meget tøj
- cyklet mange kilometer bare fordi det var sjovt og hyggeligt
- løbet lige så mange kilometer på mine inlinere
- haft minimum én daglig kamp med Tøsebarnet om hvor vidt hun skal have solcreme på eller ej!

og 117 andre ting som jeg har glemt på stående fod...

Nårh ja og så har i-bad-hver-dag sæsonen indfundet sig for Tøsebarnet. Nogen der kan fortælle mig hvordan fanden det er muligt at få sand i bleen, øret og næsen på een og samme tid???

fredag den 24. maj 2013

Så er det ganske vidst...

Klokken 13.30 ringede det ud til weekend for mit vedkommende, lidt tidligere end normalt.

Jeg kom hjem ca 40 min senere til et hus der lignede en krigszone, det vidste jeg nu godt, så allerede inden jeg kom ind ad døren startede tornadoen og her små 45 min senere er her igen til at være...

Weekenden står på Bryan Adams koncert for mit og mandens vedkommende og for Tøsebarnet står den på overnatning hos farmor og farfar. Ellers skal vi slappe-dase og hygge sammen...

Og indtil de andre to kommer hjem så har jeg denne udsigt og lidt fred og ro i hovedet: 

lørdag den 18. maj 2013

Et besøg...

Hos akut kiropraktoren i Fredericia rigere og 850kr fattigere, så føler jeg mig nogenlunde menneskelig igen!

Nu står den på fødselsdag med hele familien! 

Ses på den anden side...

UPDATE: fødselsdagen var nok det dummeste ever. Hold kæft hvor har jeg ondt! Er vidst ikke til pænt brug de næste par dage!

fredag den 17. maj 2013

Pinseferien

Er skudt i gang. 
Her starter vi med sol, et bræk sygt barn og en mor hvis bækken klokken 15.45 bestemte sig for at at sige smæk og smide 6 måneders kiropraktor arbejde på gulvet.

Feed start på pinsen!!!

Håber din pinseferie bliver bedre...



lørdag den 4. maj 2013

Det er imponerende...

Hvad man kan nå inden kl. 7.30 en lørdag morgen hvis tøsebarnet står tidligt nok op. Vi har blandt andet nået følgende:

- se en hel Timmy tid dvd
- vaske to maskinfulde tøj
- lægge de to maskinfulde tøj sammen jeg vaskede i går
- spise morgenmad
- falde ned fra højstolen (landede heldigvis på måsen)
- tømme resterne af morgenmaden ud på bordet
- sprede indholdet af sukkerskålen ud i er spisebordet og derefter støvsuge det op
- sprede et halvt kg havregryn ud over hele bryggersgulvet med rund hånd
- støvsuge havregrynene op igen

Nu kan du jo så selv gætte arbejdsfordelingen for hhv tøsebarnet og undertegnede.

Dæleme godt der er planlagt en heldagstur til Legoland med hele familie ellers ville man nok forudse en naturkatastrofe inden vi nåede middag!!!

fredag den 3. maj 2013

Fredag i solskin

Et par hyggelige timer i solen sammen med brormand henover en frokostaftale ved Åen i Kolding...



Han fik købt ny telefon og jeg fik købt nye DVD'er med Timmy Tid til tøsebarnet...

(Og ja så trådte jeg også ud af anonymiteten :-))

mandag den 29. april 2013

Ude godt - Hjemme bedst!

Har kørt små 4000km i den sidste uges tid.

Været på flere forskellige markeder, shoppingcentre og designer outlet.

Været i zoo, i kæmpe badeland og på maaaange legepladser.

Vasket 6! Manskinfulde tøj siden kl. 07 i morges.

Ryddet op efter tøsebarnets legetøjs tornado kl. Aaalt for sent for 2,5årig at være oppe i går aftes!!!

Min bloglovin konto er profuld med indlæg der venter på at blive læst. Og min mailboks er ved at sprænge...

Joooo vi har holdt ferie allesammen og det har været godt og tiltrængt, men det er nu altså godt at være hjemme igen!!!


tirsdag den 16. april 2013

Nå men så skal I da også...

snart i gang med den næste?

Det er en sætning jeg hører tit, når folk spørger ind hvor gammel Tøsebarnet er. (For de ikke-indviede så er hun fra Oktober 2010). Og det er et emne der er blevet vendt nok en million gange herhjemme.

Det korte svar på spørgsmålet er "NEJ!" Det lidt længere svar er "Nej, der kommer ikke flere end hende!"
Og det er et emne og et spørgsmål, der gør rigtig ondt på mig. For jo jeg vil sq da gerne have flere børn. Eller hvertfald et mere.
Men det er bare ikke muligt for mig at gennemføre endnu en graviditet og det kan man jo altså ikke rigtig komme uden om i den her situation.

Jeg begyndte i sensommeren at få kraftige bækkensmerter og opsøgte så min kiropraktor for at få hjælp. De knækkede bækkenet på plads gang efter gang, men hver gang smuttede det tilbage og så kunne jeg starte forfra.

Jeg fik så en henvisning til en MR skanning, som jeg fik foretaget i starten af januar. Den viste at mit bækken stod og havde stået rigtig skævt og desværre også havde åbnet sig bagtil. Man anbefalede derfor masser af kiropraktik og yogaøvelser for at bibeholde smidigheden i mine muskler. Samtidig blev jeg oplyst ved en risicierne ved at bækkenet havde åbnet sig, nemlig at jeg ved en graviditet havde øget risiko for ikke bare bækkenløsning men også kraftig forhøjet risiko for at blive lam.

Det der kiropraktik hjalp ikke rigtig for jeg var så sammenkrøbet af muskelspændinger langt op i ryggen at hver gang de satte bækkenet på plads, så holdt det max 2 dage for muskelspændingerne gjorde at jeg kompenserede og så hoppede lortet tilbage igen. Først da min kiropraktor begyndte at kombinere med akupunktur mod muskelspændingerne kom der fremgang, men så gik det også stærkt.

I starten af februar var bækkenet så stabilt at jeg kunne og turde begynde at genoptræne de nederste mavemuskler og rygmusklerne igen. I slutningen af februar blev jeg skannet igen og det viste sig at mit bækken nu var sat på plads, men desværre havde det ikke lukket sig. Jeg blev derudover oplyst om at man ikke anså det for muligt at det ville lukke sig på et senere tidspunkt. Så ville det have lukket sig under behandlingen. Med andre ord den forhøjede risiko for en lammelse er stadig til stede.
De gjorde det meget klart for mig/os at beslutningen om endnu en graviditet var naturligvis helt vores egen og de ville naturligvis hjælpe mig gennem graviditeten med sygemelding, aflastning m.v.

Men jeg tør sq ikke - jeg mener ikke at det er en risiko der er værd at løbe og jeg kan simpelthen ikke byde mine nærmeste (og en evt. ny baby) at jeg løber den risiko.

Jeg vil i stedet sætte fokus lidt anderledes og være om muligt endnu mere taknemlig for den skønne datter jeg allerede har. Hun er sund, rask, fræk som bare fanden og hvad mere kan man forlange?




onsdag den 20. marts 2013

Når farmand shopper

Så får tøsebarnet dette her:




Alt sammen fra Mini Nümph

Og mor får dette her:



fra hhv. Rütme og Nümph