onsdag den 3. juli 2013

Uden afkøling...

Ja det er hvad vi har været den sidste uges tid. Vores køleskab bestemte sig nemlig for at bippe meget insisterende og displayet viste E3.

Når der bare i brugsforvirringen står tilkald service, så ved man godt den er gal. Og ja den kunne køre på et nødstrømsprogram i et par dage fortalte damen mig i telefonen og sluttede så med at sige at de kunne komme 7! dage senere.

Dagen efter gik den i øvrigt ikke længere... Og hvad gør man så når ens mand der insisterer på at være med  under indkøb af nyt og ikke har tid før to dage senere?

Man finder alle sine fryseelementer og en køletaske frem, så laver man et sindigt udskiftningssystem så der er altid er frosne elementer i køletasken (undtagen når udskiftningen overlades til manden - han glemmer det nemlig) og så gik det nogenlunde.

Vi fik så købt nyt køleskab et par dage (i fredags) efter til levering i går! Så vi fortsatte med det sindige system med kølelementerne indtil vidunderet blev leveret i går.

Og nu skal jeg da lige love for jeg har fået køleskab for alle pengene. 180cm Samsung køleskab med temperaturalarm, døralarm, supercool, LED lys og smart grøntsagsskuffe med køl som i supermarkederne... Jow jow - satser på at det holder 20 år - MINDST. Hvertfald til den pris.

Og hvorfor var det så at jeg ikke måtte købe køleskab selv - manden min var helt overbevist om at jeg ville impulsshoppe i stedet for at lytte til sund fornuft fra en sælger.

Og hvem var det så der måtte forhandle køleskabet ned i pris fordi den model vi (læs min mand) gerne ville have, ikke var på lager og han så derefter kastede kærligheden på storebroren til det første udsete. Som jo også lige var det dyrere???

Gæt selv...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar